lørdag den 26. juni 2010

Kvalitet eller pris?

I dagens Politiken så jeg denne manchet:

"Discountbutikkerne vinder yderligere frem og presser prisen ned. Kvaliteten betyder mindre for os i krisetider, og det er blevet langt billigere at købe basisvarer!"

Jeg synes det er meget trist, at vi giver afkald på kvaliteten når vi skal spare. Kunne man ikke købe kvalitet og så spise mindre, ikke alle kvalitetsvarer er dyre. Hvis du f.eks køber økologisk kylling og økologisk grønt fra sæsonen, spiser mindre kylling og mere grønt - bager et brød selv.
Jeg er sikker på at når man køber ind i discountbutikkerne - ja ryger der mere ned i kurven man ikke har umiddelbart brug for! Det er jo ikke ligefrem besparende!

Hvad tænker du?

onsdag den 23. juni 2010

Wholefood market



Var på wholefood market da vi var i London. Det var så inspirerende, at se alle de lækre råvarer sat op på en meget indbydende måde. Kære Wholefood ejere vil i ikke åbne en afdeling i Danmark? Hvis jeg kunne købe ind i sådan en butik ville jeg være lykkelig!!

tirsdag den 22. juni 2010

Picnic i Kongens Have


I går mødtes vi med gode venner og en dejlig madkurv fyldt med lækkerier. Kl. 19 var der gratis teater med Husmoderforeningen Brændende Kærlighed, der spillede stykket "I feel good". Kan varmt anbefales til både store og små. Det er hylende morsomt!


Allez Allez take away




Vi fik take away i går fra Allez Allez på Vesterbrogade. Det er super lækkert og der er noget for enhver smag. Der var sushi, forårsruller - både de stegte og de friske, rullet i rispapir med masser af frisk grønt. Deres sushi er meget anderledes end den sushi jeg har prøvet før. Her var med laks og revet ingefær og tun og koriander. Interresant og smagfuldt. Tjek det ud på deres hjemmeside



mandag den 21. juni 2010

Leon i London



Vi har lige været på inspirationstur i London. Her lærte vi Leon at kende. Leon er en fastfood restaurant og take-away. De kalder sig selv "naturally fast food". Om morgenen kan du få havregrød, smoothie i alle mulige varianter. Til frokost kommer de varme retter, så som chili con carne, wraps, brune ris med forskellige saucer. Gennem hele dagen kan du få "sunde" kager og snacks. Virkelig anbefalesesværdig. De har flere filialer i byen. Tjek deres hjemmeside. Deres design er meget inspirerende. Købte deres kogebog, som er super super fed. Coveret ser du øverst.

Fastfoodoplevelse

Hvis man er på farten i Danmark og ikke har smurt en madpakke, ja så er man på den!

Vi havde i Nyborg valget mellem en hurtig burger eller en hurtig sandwich. Vi valgte sandwichen - sikke en oplevelse. Den var ganske uinteressant. Havde bestilt en skinke og ost sandwich - man kunne ikke smage disse fødevarer!! Der var en eftersmag af kemikalier. Kan det virkelig være rigtig at man i Danmark ikke kan finde kvalitets fastfood??

fredag den 18. juni 2010

Hvor er fornuften blevet af?

Er vi ikke efterhånden godt og grundigt forvirrede? Alle de retninger vi kan følge for at være sunde, slanke og lækre Alle de veje vi skal gå for at blive renset osv osv. Hvor er fornuften blevet af. Vi ved da alle sammen hvad vi skal gøre for at være sunde. Vi ved også hvordan vi taber os. Vi er bare så forvirrede fordi vi gerne vil gøre det så godt og så rigtigt som muligt. I den anden ende sidder der folk og tjener penge på vores forvirring. På denne blog vil vi lægge billeder af lækker mad og inspiration til, at finde vores egen vej!